Bellacasa.dk © 2009                    

 

Champignontærte

 

Særlig velegnet til buffet eller som en let søndagsmiddag serveret med lidt grønt salat.

 

 

Til 2-3 personer

En rulle tærtedej

 

Fyld:
25 g smør
½ tsk. karry
2 grofthakkede zittauerløg
425 g champignoner i tynde skiver
2 æg
2 dl mælk
50 g pasta- & gratineringsost
1 knust fed hvidløg
½ tsk. groft salt
friskkværnet peber


Rul tærtedejen ud og læg den i et tærtefad. Prik tærtebunden og forbag den midt i ovnen, ca. 10 minutter ved 200º.

 

Fyld:

Smelt smørret i en gryde. Tilsæt karry og lad det bruse af. Svits løgene heri i ca. 1 min. Tilsæt champignonerne og svits dem til al væden er væk, ca. 6 min. Hæld fyldet i den forbagte bund.

 

Pisk æg og mælk sammen og tilsæt de øvrige ingredienser. Hæld æggemassen over grønsagerne og bag tærten midt i ovnen, ca. 40 minutter ved 200º.