Bellacasa.dk © 2012                   

 

Kanelsnurre med marcipan

 

15 stk.

 

 

Lun mælken og hæld den i en skål. Opløs gæren i mælken og tilsæt olie, æg, kanel, salt og sukker. Ælt melet i dejen lidt af gangen. Ælt til dejen er glat og smidig. Lad dejen hæve tildækket til dobbelt størrelse et lunt sted. Det tager ca. 1 time.

Det skal du bruge:
1½ dl mælk
25 g gær
2 spsk. rapsolie
2 æg
1 tsk. stødt kanel
½ tsk. salt
25 g sukker
Ca. 375 g hvedemel

 

Remonce:
125 g marcipan
25 g sukker
2 tsk. stødt kanel
1 æg til pensling
100 g flormelis
Lidt kogende vand

 

Lun mælken og hæld den i en skål.

Opløs gæren i mælken og tilsæt olie, æg, kanel, salt og sukker.

Ælt melet i dejen lidt af gangen. Ælt til dejen er glat og smidig.

Lad dejen hæve tildækket til dobbelt størrelse et lunt sted. Det tager ca. 1 time.

 

Rul dejen ud til et kvadrat ca. 30x30 cm på et meldrysset bord.

Riv marcipanen og drys den over dejen. Drys med sukker og kanel.

fol en tredjedel af dejen ind mod midten.

Fold den anden tredjedel over den første, så du har en dej i tre lag.

Rul nu dejen ud, til et kvadrat på 30x30 cm.

Skær dejen i 15 strimler på ca. 2 cm.

Sno hver strimmel så du får 5-6 snoninger.

Sno dejstrimlen til en bolle og fordel dem på en bageplade med bagepapir med snoningerne opad.

Lad kanelbollerne hæve ca. 30 minutter. Tænd ovnen på 200 grader.

Pensl bollerne med sammenpisket æg. Bag kanelbollerne i ca. 12 minutter til de er gyldne.

Afkøl kanelsnurrerne på en bagerist.

Før flormelis med lidt kogende vand og dekorer kanelsnurrerne.

 

Velbekommen ...