Bellacasa.dk © 2009                    

 

Kartoffelsalat med sauce gribiche

 

Dressingen er en fransk klassiker og kaldes sauce gribiche. Den er delikat til nye pillekartofler og god til kød og fisk fra grill, kold steg eller skiver af bøftomater.

 

 


4-6 personer:

 

4 håndkogte æg, delt i blommer og hvider

2 spsk. dijonsennep

1 spsk. æbleeddike

1 dl vindruekerneolie

1 lille håndbuld glatbldet persille

2 spsk. blade fransk estragon

2-3 spsk. små kapers

6 stk. cornichoner

 

 

Mos æggeblommer med sennep og eddike.

 

Pisk olien i lidt efter lidt.

 

Tilsæt skyllet, tørret og finthakket persille, fint klippede estragonblade, hakkede kapers og hakkede cornichoner.

 

Rør de hakkede æggehvider i, og fortynd blandingen efter smag med lidt kold bouillon eller vand.

 

 

 

Andre kartoffelsalater:

 

- fx den med forårsløg og kapers