Bellacasa.dk © 2009                    

 

Makrontærte med æbler og kanelfløde

 

 

Til 6-8 personer 

 

4 æggehvider

50 g sukker

250 g knuste makroner

75 g hvedemel

125 g smeltet smør

2-3 (250 g) skrællede æbler i tynde både

1 spsk mandelflager

 

Kanelfløde:

1 dl piskefløde

1 tsk stødt kanel

1 spsk flormelis

1 dl creme fraiche 38 %

 

Pisk æggehviderne stive, tilsæt sukker og pisk til marengs.

 

Vend knuste makroner, hvedemel og afkølet, smeltet smør forsigtigt i marengsen.

 

Vend æblebådene i marengsdejen og kom den i en tærteform, beklædt med bagepapir.

 

Drys med mandelflager og bag kagen ved 160 grader i ca. 1 time.

 

Pisk fløde, kanel og flormelis luftigt og pisk til sidst creme fraiche i.

 

Kagen serveres lun eller kold med kanelfløde til.

 

 

 

Tip  I stedet for kanelfløde kan makrontærten drysses med lidt kanel inden bagningen og ledsages af en kugle god vanilleis.