Bellacasa.dk © 2012                    

 

Gammeldags agurkesalat

 

 

2 salatagurker

groft salt

2 dl eddike

1 dl sukker

1 dl kogende vand

kværnet peber

 

 

Rør eddike med sukker, kogende vand og peber til sukkeret er opløst.

Snit agurken i tynde skiver, gerne på råkostjern og drys dem med lidt salt. Lad dem trække 10 minutter.

Knug væden af og vend skiverne i eddikelagen. Lad salaten trække mindst ½ time.

Hæld agurkesalaten i et syltetøjsglas og stil det i køleskab.