Amerikanske småkager
Opskriften på disse super lækre småkager har jeg fået fra min kære kollega Birgitte. De er dejlig nemme at bage, men du skal have god tid.
Til 50-70 stk. - alt efter størrelse
5 dl hvedemel
1 tsk. bagepulver
1/4 tsk. fint salt
3 dl havregryn
3 dl brun farin
4 dl sukker
250 gr blødt smør eller margarine
2 store æg
2 tsk. vaniljesukker
200 gr. hakket mørk chokolade
200 gr. hakkede hasselnødder
Hvedemel, bagepulver, salt, havregryn og vaniljesukker blandes i en skål.
I en anden skål røres brun farin og sukker med det bløde smør og æggene tilsættes et ad gangen.
Bland indholdet af de skåle og tilsæt chokolade og nødder.
Tril kugler på størrelse med en valnød og giv dem en lille let tryk.
Sæt dem på bageplader, 9 pr. plade.
Bages ved 150 grader i ca. 20-25 minutter.
|