Denne lækre tærte er fyldt med skinke og gorgonzola. Den er god at sætte på en buffet, som fyldig forret eller som hverdagens hovedmåltid med en god stor skål salat til. Gorgonzolaen kan skiftes ud med en anden - eller flere forskellige - slags ost.
Til 6-8 stykker
100 g hvedemel
50 g grahamsmel
½ tsk. salt
½ tsk. sukker
10 g gær
100 g iskoldt smør
1-2 spsk. crème fraîche 18 %
Fyld:
150 g kogt skinke
150 g gorgonzola
5 æg
1-1½ dl crème fraîche 18 %
Friskkværnet peber og salt
lidt revet muskatnød
lit chilipeber
100 g sorte oliven (med sten, eller uden)
1 tsk. tørret basilikum
1 tsk. tørret merian
Bland de to slags mel, salt og sukker i en skål. Smuldr gæren i. Tilsæt smør, og smuldr det godt i med fingrene. Tilsæt en smule crème fraîche til dejen akkurat samler sig. Stil dejen til hævning en halv time.
Slå dejen ned og tryk den ud i tærteformen (eller springform) i en ensartet tykkelse, og så den går godt op ad siderne.
Fyld:
Pisk æg og crème fraîche let sammen og krydr med salt, peber, muskat og lidt chilipeber. Hæld bladingen i tærtebunden.
Skær skinken i mindre terninger og fordel osten i små kluper over tærten.
Ryst tæten let, så fyldet fordeler sig. Drys med oliven.
Drys de tørrede krydderurter jævnt over tærten, og bag den i en forvarmet ovn ved 180 grader i 35-40 minutter på nederste rille, til fyldet er fast, hævet, gyldent og gennembagt. Servér tærten lun.