En rigtig lækker dessert, som er nytårsmenuen værdig. Kræver forberedelse; start dagen før de skal serveres.
Til 6 personer
Mandelbunde:
100 g hakkede, ristede mandler
100 g blød nougat
100 g ren rå marcipan
Chokoladecreme:
200 g hvid chokolade
2½ dl piskefløde
Chokoladestrimler:
50 g mørk overtrækschokolade
Tilbehør:
Chokoladesauce og frugt efter eget valg - stjernefrugt eller hindbær passer godt.
Dagen før
Til mandelbundene blandes hakkede mandler med revet marcipan og smeltet nougat. Med en spiske kommes massen op i kagekapsler af papir og lad massen afkøle i køleskabet natten over.
Til chokoladecremen koges fløden op og tilsættes hakket hvid chokolade under omrøring. Afkøles i en skål i kølskab til dagen efter.
På selve dagen
Server desserten med stil ved at lave nogle flotte chokoladestrimler af mørk chokolade. Det er ikke så svært. Fx kan smeltet mørk overtrækschokolade fordeles på bagepapir og trækkes af med en savtakket kniv. Lige før chokoladen størkner, skæres de lange strimler.
Før serveringen piskes chokoladecremen op og formes som "æg" med en varm, våd spiseske. Desserten anrettes med chokoladecremen oven på mandelbunden og dekoreres med stjernefrugt, chokoladestrimler og chokoladesauce.