Den delikate nougatkonfekt vil være den perfekte afslutning på en dejlig middag. Konfekten er også skøn til en god kop kaffe - og helt sikkert vanedannende.
Til ca. 12-14 personer
500 g nougat
200 g mælkechokolade
2 appelsiner, revet skal
50 g mandelfalger, gyldenristede
100 g mørk chokoade
30-40 hele valnødder
Start med at smelte nougat, mælkechokolade og appelsinskal sammen til ca. 37 grader (test det ved at dyppe det andet finderled på lillefingeren forsigtigt i den smeltede chokolade. Man skal hverken kunne mærke varme eller kulde).
Vend de gyldenristede mandelflager forsigtigt rundt i nougatmassen og fordel massen i en form, der har en størrelse, så nougaten bliver ca. 2 cm høj. Lad det køle af.
Skær det hele i 2 x 2 cm stykker. Smelt nu den mørke chokolade i vandbad og dyp hvert stykke 2 mm ned i chokoladen, så det kun er toppen, der får mørk chokolade på. Sæt en halv valnød på hver af toppene inden chokoladen stivner.