Nemme og rigtig gode - serveres med canadisk ahornsirup eller lunet honning. Eller kompot af tyttebær og brombær, måske suppleret med blåbær? Ikke til at stå for ...
Til 4 personer
1 stort æg
2 spsk. smeltet smør
2½ dl kærnemælk
140 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
1/4 tsk. natron
1 spsk. sukker
1 nip salt
Pisk ægget med en gaffel. Rør smør og kærnemælk i og dernæst mel, blandet med bagepulver, natron, sukker og salt.
Bag pandekagerne i smør. Enkeltvis på en lille pande, evt. blinispande, eller i 4 klatter på en pande, der er større - dejen holder fint faconen.
Bag ca. 4 minutter på hver side og server straks.