Portvin fortjener at ryste sit mormorimage af sig og blive taget frem lidt oftere. De fleste forbinder portvinssmagen med desserter, men den egner sig både til drinks, mad og kaffe.
Quinta do Pégo
Late Bottled Vintage (LBV) Unfiltered, årgang 2007. Vinen lagres ublandet på fad, tappes efter 4-6 år. Dybrød farve, frisk bouquet af modne, røde fruger. Fyldig smag, behagelig og vedvarende eftersmag. Kan drikkes nu, hvis man ønsker sig ung, frugtrig smag. Vent et par år med at drikke den, hvis du ønsker dig en mere blød og moden portvin. Halvtør. Perfekt til efter-maden-drinks, men egner sig også til fx chokolade, kandiserede frugter og cremede oste.
Porto Pink
Druerne høstes tidligt for at holde en høj surhedsgrad og et lavt sukkerniveau. Produktionstiden forkortes i forhold til andre portvine for at få den lyse farve og en frisk aroma.
Porto Pocas
Årsgang 2006. Vinen lagres få fad frem til tapningen på flaske. Farven er solbærsort med granatrød kant. Dufter sødt og bærkrydret. Smager kraftfuldt, næsten lakridsagtigt, har sødme og stor koncentration med toner af kakao og blommer. God til frugtdesserter og modne oste.
Rozès Vintage Port
Årgang 2007. Lagrer to år på egetræsfade og tappes derefter på flasker. Dyrket i Cima Corgoområdet i den portugisiske Dourodal. Druerne kommer kun fra vinmarker med den højeste klassifikation. Har en mørkerød farve, intens frugtbouquet med frisk smag. Halvsød. Velegnet til desserter og oste.